Rejseblogs fra Travellerspoint

Kæmpe-indlæg!!

Så fik jeg endelig taget mig sammen, speciel edition!

sunny 30 °C

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at sætte mig ned og få skrevet i min blog igen. Det er i grunden underligt for det er ikke fordi jeg ikke har haft tid, der sker bare så mange ting omkring en af når man kommer hjem har bare lyst til at koble helt fra... Jeg har dog husket at skrive nogen stikord ned undervejs i den sidste uges tid eller 2, derfor kommer dette også til at blive en af de lidt længere blogs vil jeg tro. Vil dog bestræbe mig efter af få skrevet oftere, kortere blogs i fremtiden da man har det med at glemme de bedste detaljer ved en situation eller tanke man får.

Så her er menuen for idag:
- Catchfrase
- Hårdarbejdende kvinder
- Bestilling af pizza
- fag
- Jjimjilbangs
- koreansk telefon
- Valg i danmark

Catchfrase
Det har vist sig at der er en rigtig simpel måde at få folk til at huske ens navn blandt de 100-vis af udvekslingsstudenter vi er på samme tid. En god gammeldags Catchfrase. Det er så der jeg mig takke mutter for det utrolig nationalistiske navn hun har givet mig, eftersom at min intro hernede nu er: "Hallo I am Mark, from denMark, easy right? :)"...
Dette har så tilgengæld resulteret i at jeg nu har omkring 50 nye venner på facebook hvoraf jeg måske kan genkende og huske 10-15 af dem (det skal dog lige indskydes er en rimelig okay % hvis man kender mig)...

Hårdtarbejdende kvinder
Noget der er lidt sjovt hernede som efterhånden har fanget min opmærksomhed nok gange til at det fortjente en blog-kommentar, er at de lidt ældre (eller modne) kvinder, arbejder pokkers hårdt. Der er utrolig mange kvindelige restaurant-ejere, man ser dem overalt i by-billedet hvor de går og sorterer skrald eller fejer (de har et ret vildt sorteringsprogram i gang i øjeblikket). Det er heller ikke unormalt at man ser en ældre kvinde på 1.50cm komme gående gennem gaden med en stor pose på ryggen på størrelse med hende selv. Eller en restaurant-mutter der skrælder kartofter udenfor i 5 timer. Alt i alt så syntes jeg altså at de er nogle rå sataner de koreanske kvinder :)... en lille note på alderdom generelt, har endnu ikke set en eneste med stok, en eneste handicappet, eller en eneste fattig. tankevækkende når det nu er asien. Bor dog også lige op af universitetet så det hjælper nok lidt på nabolaget. Koreanerne er dog generelt kendt for at leve længe.

Bestilling af pizza
JA, underlig titel, men dog stadig situationen som fik mig til at indse noget andet omkring korea. De har nok verdens mest besværlige navngivningssystem til deres veje og områder i verden. Jeg har aldrig nogensinde befundet mig i et land hvor jeg, endda stadig i skrivende stund, ikke har kunne regne ud hvad min adresse er. Situationen opstod ud fra, hvad titlen så fint indikerer, mig der havde tømmermænd og derfor ville afprøve domino pizzas online bestillings mulighed. Det gik dog også fint indtil det punkt hvor jeg skulle indtaste min adresse. Jeg har ikke nogen ide om hvad min -dong er, hvilken -gu jeg hører til, og tilmed hvad min Beunji hedder. Så jeg måtte søge lidt på google efter hvordan man navngav i korea, hvilket tog en 20 mins tid før jeg havde forstået systemer, nu manglede jeg bare mine input. Jeg kunne finde mit gadenavn, men alt andet var lidt sløret. Så jeg endte med at putte nogen steder ind som jeg vidste var i nærheden og så bare håbe for det bedste. Det endte selvfølgelig med at det stakkels pizza-bud måtte ringe til mig efter en halv time og høre mig om, hvor det liiiige var jeg boede. Jeg er dog ikke så god til koreansk i nu, så jeg løb ud på vejen og stoppede en tilfældig koreaner og gav ham min telefon. Han brugte så 5 min i telefonen på at forklare adressen (åbenbart ret kompliceret), og efter et stykke tid, kom min pizza! jeg følte mig som en mand der virkelig havde været på en mission, og havde gennemført. Dog lidt traumatisk at min "fast-food" delivery oplevelse tog 2 timer. Men what the heck, pizzaen var god :) Så her er en guide til hvordan koreanske adresser fungerer (bare hvis nogle nu er interesseret, eller du er fra CBS og læser min travelblog om et år fra nu)
så først skal det siges at der ikke er nogle regler omkring rækkefølge, men nu starter jeg højest og går ned af
South Korea, Seoul, [?-gu], [?-dong], Street adress, nr.
(så i nr. kan man skrive noget bestemt for at indikere man bor i kælderen, det kan jeg ikke finde ud af så man kan bare skrive fx 107).
der hvor der er spørgsmålstegn skal man finde ud af hvor man bor. Den første som slutter med -gu svarer til det vi nok ville kalde kommuner, fx bor jeg i Seungbuk-gu, under det skal man så sige hvilken nabolag man bor i, nok byer i vores øjne, de slutter med -dong. Jeg tror mit er fx anam-dong, men er som sagt ikke sikker)
Det bringer mig til min næste pointe, til dem der tænker kan du ikke bare se på google? Ikke altid nej, som regel nej... Der er nemlig ret store områder hernede som bare er tegnet op som de ser ud, men der er ikke markeret engelske oversættelser af nogen af dem da det er så svært og de er så små. Dette betyder at når man søger efter et sted, finder man det ikke altid. Når man laver en ruteplan, laver den det tit i fugleflugt hen over blokken, så må man selv regne de små gader ud. En anden ting omkring google og korea på internettet er at de fleste hjemmesider er jo af gode grunde skrevet på koreansk (og i deres tegnsæt), dette betyder at google ikke kan finde dem hvis man søger efter fx pizza, shopping etc. da de er skrevet i et andet tegnsæt. Det er faktisk helt utroligt selv store kæder skal jeg igennem et par siger med blog-indlæg og andet bras der nævner dem før jeg kommer til firmaets hjemmeside (som burde komme først på google). Google translate dur heller ikke på de fleste hjemmesider da teksten er gemt inde i billeder og ikke i ren tekstform, hvilket bevirker at den ikke kan oversætte det. Så det kan godt være ret besværligt at være på nettet hernede. Man kunne også undre sig over hvorfor de store sider ikke laver engelske oversættelser når der nu bor 20mill i den her by. Der må da være andre en mig der snakker engelsk. Men man skulle ikke tro det. selv Mcdonalds har ikke en engelsk oversat hjemmeside for deres Seoul hjemmside og delivery. Jeg har lige indset af dette er blevet en ret lang kommentar omkring pizza, så vil hurtigt og elegant springe videre :)


Fag
Ville lige hurtigt kommentere hvordan fag-valgs mekanismen fungerer hernede. Det fungere sådan at man selv vælger de fag man vil have, der er først til mølle-princip, dernæst er ugen efter så add/drop periode hvor man kan gå til fagene, droppe nogen, søge om nogen nye etc. Dette lyder i sig selv meget lovende ikk?, at kunne vælge sine egne fag efter egen interesse bare så længe det er inden for ens hovedområde. MEN MEN MEN. Det der jo sker for os udvekslingsstudenter er at mange af os har et enkelt eller 2 fag som vi er dybt afhængige af at skulle have for at kunne få merit for vores danske fag derhjemme. Så når universitetet lige pludselig melder ud af faget er lukket for exchange, eller at det er fuldt på første dagen fordi lokale KU studerende har første ret (hvilket burde være opvendt når man tænker på den situation vi er i, i et helt nyt land, afhængige af nogle bestemte fag). Dette har ført til frustration hos maaange, der er også et par stykker der har måtte tage uforurettet hjem til deres hjemland igen (dette skyldes nok nærmere dårlige forberedelse tænker jeg). Så jeg er selv i den situation nu at jeg har måtte vælge nogle fag som jeg mener sku være relevante, og så må man jo håbe for det bedste eftersom at det tager omkring 2 måneder for CBS at forhåndsgodkende fag, og KU udbyder først faglisten en lille måneds tid før man tager afsted (hvilket stadig ikke er nogen garanti for at man kan få sine fag)... Man nu nyder jeg semestret med de fag jeg har fået, og så må vi se hvad der sker...
Jeg har:
Introduction to management of information systems
Marketing Management
New trend in marketing
New products development, og
New Proces innovation and project management
Har desværre ikke lige energi til at forklare om hvert fag nu, men det handler meget om ledelse og marketing, så spændende for mig.

Jjimjilbang
Jeg tror jeg tidligere har kommenteret at koreanerne elsker spa, eller rettere det de kalder for Jjimjilbangs. Det er en spa-oplevelse som er køns-separeret, og man er nøgen. Man sidder så i varme bade og slapper af, i sauna, i koldt vand eller hvis man ikke er blufærdig ligger man sig over på massagebriksen (stadig nøgen) og får sig en ordentlig scrub (over det hele) af en mand med et lille lændeklæde på dog. Der måtte jeg erkende at grænsen for min blufærdighed (og muligvis fortsat selv-image af at være heteroseksuel) indfandt sig. Som i nok kan høre var jeg nemlig i en, og vil lige skrive måden man kommer dertil, igen til fremtidig cbs-brug, da det er kompliceret af finde retninger online:
Jjimjilbang fra KU metro: metro 6 til Sandang, skift til metro 2 til DongDyan treasure park, gå mod exit 14, du vil se et kort/skilt på højre side over området, der vil du kunne finde at der står Corestar. Det ligger 2 min derfra (jeg gik rundt i 2 timer for at finde det). Når du finder corestar, går du ind og tager elevatoren til 12. etage, der vil du se at Jjimjilbangen faktisk hedder Hovitz spa. Et andet hint er at bygningen ligger bag en kæmpe skyskraber der hedder Doota. Good luck.
Der vil komme en post senere til at en Jjimjilbang jeg skal til som er 7 etager høj med pools, golf etc. men mere om det senere hen.

Lidt blandet til at slutte af med. Har fået mig en koreansk telefon da det åbenbart er et helvede at få sin egen til at virke hernede. Man skulle bruge pas og alt muligt for at oprette sit abbonement. Liiidt overdrevet.

Der er blevet udskrevet valg i danmark så jeg, så jeg skal rigtig være statsborger abroad og ned og stemme på den danske ambassade her i seoul. Men hmm på hvem :)... Skal i i hvert fald give min støtte til at modkæmpe den frygt jeg har for at rød blok kommer ind igen. Vi ved jo alle hvad der skete sidst :).. Tror bare vi alle sammen skal erkende at vi egentlig har det RIGTIG godt i danmark. Politikerne vil altid ændre småting, og lad dem dog. Men ville være rigtig ked af hvis en politiker ændrede noget stort som havde uhensigtsmæssige side-konsekvenser, så lad os håbe det ikke sker. Det er det der sker når man er i udlandet, man indser hvor godt man egentlig har det. Når folk spørg mig; hvad er jeres største problem i danmark, så skal jeg rent faktisk tænke mig om for at finde på et problem som er stort nok til at det ligefrem er et nationalt problem. det er værd at bemærke. Dansk politik er to gamle damer der diskuterer om de skal købe brødet til 6,75 eller det lidt dyrere men næsten identiske til 7,25 (ja i min verden findes 25-øren stadig, thats how old school i am) :)

Hurtig koreansk kultur-factboks:

Kulturfact 1 : Koreanerne laver sjov med at deres lange levetid skyldes KimChi, som groft sagt er noget spidskål marineret i chili, ingefær og hvidløg, som er meget sundt. (tager lidt tilvænning)

Kulturfact 2 : Det er socialt accepteret at mænd ryger, men en smule taboo kvinder gør det. Mændene syntes det er ret ucharmerende. Derfor ser man også nogle kvinder ryge lidt i smu.

Kulturfact 3 : I asien generelt, og dermed også korea er der rigtig mange steder hvor toiletsystemerne ikke er kraftige nok. Hvilket betyder at man smider sit papir i en kurv ved siden af i stedet for i tønden. nice... (man vænner sig dog til det, men virker overvældende første gang)

Kulturfact 4 : Asiatiske kvinder (piger) tænder og søger mest efter fyre med enten, prestige, penge eller en utrolig godt udseende. Nogen siger det skyldes lidt ældre dage hvor det bare var den måde man kunne komme "op af på", og mange andre siger at det skyldes den utrolig store dille der kører (og har kørt længe) men koreanske dramaserier, hvor selv Horton Sagaen kommer til skamme. Hovedtemaet er altid en fattig pige som bliver fundet af den rige/smukke koreanske fyr :) Dette er dog et kulturfact jeg heldigvis ikke behøver bekymre mig om :), men spændende er det da!

OKAY, nu har jeg ikke mere på hjertet. Jeg skal på nogle spændende rejser/ture her de næste 2 uger så der kommer nok en spændende blog næste gang med lidt billeder.

/ Seoul out :)

Skrevet af MarksRejser 00:09 Gemt i Sydkorea Tagged jjimjilbang telefon fag ældre damer valg

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint